Garanti

Reklamation og Garanti

Hos Rippa Danmark ønsker vi, at du føler dig tryg både før, under og efter dit køb. Nedenfor finder du de gældende regler for reklamation og garanti, afhængigt af om du er privat- eller erhvervskunde.

 

Privatkunder (B2C) – Reklamationsret

Køber du som privatkunde, er du beskyttet af dansk lovgivning og har reklamationsret i henhold til købeloven.

 

Hvad dækker reklamationsretten?

Reklamationsretten dækker fejl og mangler, som var til stede – eller hvor årsagen til fejlen var til stede – da du fik varen leveret. Det betyder, at vi som sælger bærer risikoen for skjulte fabrikations- og materialefejl, som viser sig efter leveringen.

 

Reklamationsfristens længde

Som privatkunde har du som udgangspunkt 2 års reklamationsret fra leveringsdatoen. Reklamationsretten kan dog ophøre, hvis varen ved naturlig brug er slidt op inden fristens udløb.

 

Sådan reklamerer du

Oplever du som privatkunde en fejl på din maskine, bedes du kontakte os hurtigst muligt efter, at fejlen er opdaget. Jo mere information vi modtager fra start, desto hurtigere kan vi hjælpe dig.

 

Send gerne følgende oplysninger:

  • Navn og kontaktoplysninger
  • Faktura- eller ordrenummer
  • Maskinmodel og serienummer
  • Antal driftstimer
  • Beskrivelse af fejlen
  • Billeder og/eller video af problemet

 

Erhvervskunder (B2B) – Garanti

Køber du som erhvervskunde, gælder nedenstående vilkår. Garantien er baseret på RIPPA's anbefalede slutkundegaranti.

 

Garantien dækker fabriksrelaterede fejl og mangler, som ikke skyldes almindelig slitage, forkert brug eller manglende vedligeholdelse.

 

Garantiperiode

Garantiperiodens længde afhænger af, hvilken serie maskinen tilhører:

  • ECO-serien: 1 år eller 1.000 driftstimer – alt efter hvad der kommer først
  • PRO-serien: 2 år eller 2.000 driftstimer – alt efter hvad der kommer først

 

PRO-serien er udviklet til mere krævende og kontinuerligt arbejde. Maskinerne er generelt opbygget med kraftigere konstruktion og mere robuste komponenter sammenlignet med ECO-serien, herunder bl.a. forstærket bom, arm, undervogn og kraftigere ramme.

ECO-serien er en mere økonomisk maskinserie med fokus på en stærk pris, lavere driftsomkostninger og egnethed til almindelige opgaver for private, mindre virksomheder og lettere entreprenøropgaver.

 

Hvad dækker garantien?

Garantien dækker fabriksrelaterede fejl og mangler på maskinen, herunder eksempelvis fejl på:

  • Motor
  • Hydrauliske komponenter (pumper og motorer)
  • Elektriske komponenter
  • Konstruktionsdele
  • Andre dele, hvor fejlen skyldes en produktions- eller materialefejl

 

Den konkrete vurdering afhænger altid af maskinmodel, fejlens karakter samt maskinens brug og vedligeholdelse.

 

Hvad dækker garantien ikke?

Garantien dækker ikke almindelig slitage, forbrugsdele eller skader forårsaget af forkert brug, manglende service eller udefrakommende påvirkninger. Garantien dækker som udgangspunkt ikke:

 

Sliddele:

  • Skovle, tænder og skær
  • Larvebånd, dæk og bælter
  • Filtre, olie, væsker og smøremidler
  • Pærer, sikringer og andre almindelige forbrugsdele

 

Skader som følge af:

  • Forkert brug
  • Overbelastning
  • Manglende vedligeholdelse
  • Uautoriserede ændringer eller reparationer
  • Transportskader efter levering, når maskinen er overdraget til kunden

 

Vedligeholdelse og service

For at garantien er gældende, skal maskinen bruges og vedligeholdes korrekt i overensstemmelse med de anbefalede serviceplaner og intervaller. Det indebærer løbende smøring, servicering og kontrol, herunder olie, filtre, hydraulikolie og øvrige servicepunkter.

Ved en garantisag kan vi bede om dokumentation for udført service og vedligeholdelse.

 

Sådan opretter du en garantisag

Oplever du som erhvervskunde en fejl, bedes du kontakte os hurtigst muligt og fremsende følgende oplysninger:

  • Navn og kontaktoplysninger
  • Faktura- eller ordrenummer
  • Maskinmodel og serienummer
  • Antal driftstimer
  • Beskrivelse af fejlen
  • Billeder og/eller video af problemet

 

Når vi har modtaget oplysningerne, vurderer vi sagen og vender tilbage hurtigst muligt.

 

Kontakt

Har du spørgsmål til reklamation eller garanti, eller ønsker du at oprette en sag, er du altid velkommen til at kontakte os:

Rippa Danmark

Telefon: 29 63 40 77

Mail: info@rippadanmark.dk